Stamtavle VII - Pedigree VII

Det første barn pả Aunsbjerg blev en datter, hun fik bedstemoderens navn Anna Henriette Elisabeth (1843-1932), og blev gift med distriktslage Bisgaard (1834-1918), i Faaborg.

Arthur blev læge og boede næsten hele sit liv i Grenaa, hvor han døde 2 dage for sin 70-års fødselsdag. Han blev i 1877 gift med Julie Ulrikke Marie Kold, hvis forældre var sognepræst Laurits Kjellerup Kold og Maren Ulrikke Cecilie Holm. Hustruen var født i 1851 i Nibe og døde i 1928 i København. De fik 3 børn, hvoraf 2 forblev ugifte. 

Arthur became a physician and lived nearly his entire life in Grenaa, where he died two days before his 70th birthday. In 1877, he married Julie Ulrikke Marie Kold, whose parents were parish priest Laurits Kjellerup Kold and Maren Ulrikke Cecilie Holm. His wife was born in 1851 in Nibe and died in 1928 in Copenhagen. They had three children, two of whom remained unmarried.

1. Johanne (1878-1968), blev i 1905 gift med Niels Bjerregaard Hjorth (1874-1950).
2. Åge Christopher (1882-1965)
3. Ida Rose Maria Kold (1888-1958)

1. Johanne (1878–1968) married Niels Bjerregaard Hjorth (1874–1950) in 1905.
2. Åge Christopher (1882–1965)
3. Ida Rose Maria Kold (1888–1958)

Elisabeth Vilhelmine Jacobine (1848-1927)

Elisabeth Vilhelmine Jacobine (1848-1927)

hun levede ugift som indskrevet frøken i Roskilde Jomfrukloster og døde dér.

var i mange år forpagter af Petersminde under Førslev hos sin fatter Peter Johansen de Neergaard. Han blev senere ejer af Mallinggaard ved Skanderborg og i 1914 forpagter af Rødstenseje ved Odder. Han var i 1882 blevet gift med Selma Persson fedt 1859 i Skåne og død i 1938 i Skanderborg. De fik 4 børn.

Peter Christopher (1883-1952) født på Petersminde, efter forskellige stillinger i landbruget blev forpagter pả Bidstrup ved Laurbjerg fra 1914-1930. I 1930-1931 ejede han Merringgaard ved Hatting, 0g fra 1931-1945 var han ejer af Helstrupgaard. Han blev i 1914 gift i Helsingør med Elisabeth Limborg, født i 1887 pả Limborggaard ved Gurre, død i Randers i 1995, datter af plantageejer Rasmus Kristian Limborg og Anne Marie Hartmann.

De fik sønnen Preben Viggo (1916-1982), født pà Bidstrup i1916, . Preben blev HA og ansat ved forskellige virksomheder og var mange ar i Monberg & Thorsen, dels i Grønland, dels i Irak og Iran. Han blev senere ansat under regeringen i Irak. Efter et kort ophold ved papirfabrikken i Vejle, blev han ansat i et amerikansk firma i Kuwait. Der blev han i 1958 gift med advokat Doreen May Lancy Conway, født i 1929. 

Med hende fik han tre børn. 

1. Walter Lancy Aage (1960-2020) 
2. June Mary, født i 1962. June er i 1993 blevet gift med forretningsbestyrer, merconom Henrik Rosendal, født i 1954, hvis forældre er overløge Tage Rosendal og Birgitte Sterner.
3. Patrick, født i 1967. 

Selma (Bib) Henriette, født 1885 pả Petersminde, død i 1966 i Vejle. Hun blev gift i 1917 i Aarhus med direktør Poul Aage Hindborg, født i 1884, død i 1961 i Vejle.

Arthur Hjalmar (1888-1953), ejede flere forskellige ejendomme og fik 2 sønner med Ellen Jergensen, hvis forældre var forpagter Jergen W.J. og Wilhelmine Rehberg, hun født 1880 pả Faurskov og død i 1963 i Randers. Arthur blev uddannet ved landbruget og blev sekondløjtnant i artilleriet. Derefter forvalter på Petersgaard. Senere ejer af Vester Kejlstrup ved Silkeborg indtil 1917, og så ejer af Ordrupgård ved Odder og Hastrupgård ved Spentrup. I 1922 blev han medlem af Overmonstringskommissionen, medlem af Remontekommissionen og i 1947 Ridder af Dannebrog.

Arthur Hjalmar (1888–1953) owned several different estates and had two sons with Ellen Jergensen, whose parents were tenant farmer Jørgen W. Jergensen and Wilhelmine Rehberg. She was born in 1880 at Faurskov and died in 1963 in Randers.

Arthur was educated in agriculture and became a second lieutenant in the artillery. He later worked as manager at Petersgaard. Subsequently, he became owner of Vester Kejlstrup near Silkeborg until 1917, and later owner of Ordrupgård near Odder and Hastrupgård near Spentrup.

In 1922, he became a member of the Superior Conscription Commission and the Remount Commission, and in 1947 he was appointed a Knight of the Order of the Dannebrog.

Jørgen Victor, født i 1917, blev landbrugs-kandidat og efter flere stillinger blev han videnskabelig assistent i forogslaboratoriet for fjerkræ og blev gift med Liselotte Hoymark, med hvem han har en søn.

Mogens, født 1919, blev student i Randers og cand.polyt. i 1944. Derefter ansat i F.L. Smidth, fra 1945 i Medicinalco, og fra 1962 i Sadolin & Holmblad. Han blev i 1946 gift med Inger-Lise Krogh Andersen. Han har i mange år været medlem af Foreningen for den Gunderslevholmske Gren af Slægten Neergaard's bestyrelse og fra 1990 til 1999 dens formand. Han har med stor iver taget sig af slægtsforeningens sager, og i de sidste ar taget initiativer til velbesøgte udflugter for foreningens medlemmer, navnlig til slægtens gårde og ejendomme i Jylland.

Mogens, born in 1919, completed his secondary education in Randers and earned a degree in engineering (cand.polyt.) in 1944. He was then employed at F.L. Smidth, from 1945 at Medicinalco, and from 1962 at Sadolin & Holmblad. In 1946, he married Inger-Lise Krogh Andersen. For many years, he served on the board of the Association for the Gunderslevholm Branch of the Neergaard Family, and from 1990 to 1999, he was its chairman. He has been highly dedicated to the affairs of the family association and, in recent years, has taken the initiative to organize well-attended excursions for members, particularly to the family’s estates and properties in Jutland.

var landmand og blev forpagter af Lungholm pả Lolland. Han blev gift i 1882 med Agnes Cathrine Caroline Hansen født i 1862 og død i 1940. De fik tre sønner.

Den ældste, Carl Ernst (1884-1943), blev, efter mange år som landmand, i 1933 inspektør i Falcks Redningskorps, og i 1935 brand-inspektør i Skælskør. Han mistede livet under dramatiske omstændigheder ved færgen »Sjælland«'s brand i Korsør under besættelsen. Hans hustru var Doris Wendell (1888-1963) datter af malermester Julius Edvard W. og Julie Frederiksen.

Eigil Bruno Wendell (1913-45). Efter en betydelig indsats i modstands-bevægelsen blev han henrettet af tyskerne i Ryvangen 29. marts 1945.

Han havde en kort tid været i landbruget, derefter værkfører hos Andersen & Martini og blev i 1939 leder af de danske ambulancer under vinterkrigen i Finland. Han blev herefter stationsleder Falck og brandinspektor i Slagelse. I sit ægteskab med kompagnichef i hjemmeværnet, aut. klasselotterikollektrice Ellen Vejl (1918-91) fik de en søn.

Eigil Bruno Wendell (1913–1945), after significant involvement in the resistance movement, was executed by the Germans in Ryvangen on March 29, 1945. He had briefly worked in agriculture, then as foreman at Andersen & Martini, and in 1939 became leader of the Danish ambulances during the Winter War in Finland. Afterwards, he served as station chief at Falck and fire inspector in Slagelse. In his marriage to Ellen Vejl (1918–1991), a company chief in the Home Guard and authorized lottery collector, they had one son.

Peter Eigil Finn (1941-99), der blev et kendt navn i reklamebranchen og en af de førende inden for sit fag. Han døde helt uventet 23. april 1999, bisat i Garnisonskirke den 1. maj og blev gravlagt i Skælskør. 

Ellen Vibeke (Visse), født pả Aunsbjerg i 1917, blev i 1940 gift med direktør Gunnar Gunnars Harboe (1911-84) fra den landskendte bryggerfamilie i Skælskør. 2 Slægtsmøder har fundet sted på Harboe Bryggerierne. 

Ebba (1919-98), blev gift med malermester Erik Maibom (1918-81). 

Hans ugifte broder, Eigil (1885-1917), blev officer i den Australske - New Zelandske hær og faldt ved Bershava i Palæstina (nuværende Israel). 

Den tredje broder, Christopher Matthæus Laussen (1895-1974), giftede sig i 1919 med Gudrun Sonne Andersen (1903-87) indehaveren af Holms Hotel i Neksø, og forblev dér resten af sit liv. De fik en datter Inge, født 1935 og gift i 1957 med civ.ing. Bent Lehmann Christensen, født i 1930.

Han blev født knap 20 år efter det første barn. Han skulle til gengæld blive den, der - skønt slet ikke landmand - førte Aunsbjerg videre i slægten, således at den nu har tilhørt familien i næsten 165 år. Han gik en helt anden vej i sin uddannelse og blev i 1887 færdig som farmaceut. Efter forskellige ansættelser ogsả i udlandet, blev han i 1894 bestyrer af Odense Løve Apotek, som han overtog i 1908. Han var også indehaver af firmaet Gustav Lotze, som han imidlertid i 1919 sammen med den evrige bestyrelse overdrog til det Danske Medicinal- og Kemikaliekompagni. Han var desuden medlem af mange foreningers bestyrelser, f.eks. Odense By's offentlige samlinger, Farmaceutiske Understøttelsesselskab, Historisk Samfund for Odense og Assens amter, formand for Odense Musikforening og fra 1935 medlem af bestyrelsen for den gunderslevholmske gren af slægten Neergaard.

Han var en meget udadvendt og aktiv mand, ogsà med arbejdet pả Aunsbjerg. Han og hans hustru, Christiane Charlotte Boeck (1871-1959), adopteret af apoteker, etatsråd Ernst Gustav Lotze og Christiane Charlotte Boeck, blev gift i 1893 og boede hele deres liv i Odense, men opholdt sig dog meget pa Auns-bjerg, navnlig om sommeren. I ægteskabet blev der tre døtre, Ebba, Henny og Bodil. Da han i 1916 udkøbte broderen Harald, moderniserede han den gamle bindingsværkhovedbygning, hvis kældre skal stamme fra 1300-tallet og tilføjede i 1918 en hel ny fløj i renaissancestil. I sig selv er denne fløj rigtig vellykket, den falder trods stilændringen pænt ind i helheden. Årstal og initialer på bygningerne vidner om familiens virke gennem årene og da en del af gården i 1920'erne brandte, opførtes en meget rummelig inspøkterbolig samt nye avlsbygninger længere væk fra hovedbygningen. Haven har altid været holdt meget herskabeligt med gangstier og klippede hække. Sjerslev kirke har hørt til Aunsbjerg indtil 1970'erne, og der findes i kirken et moderne epitafium over apoteker Peter Johansen de Neergaard - ret usædvanligt i vore dage.

He was born nearly 20 years after the first child, would become the one—despite having no background as a farmer—to continue the family ownership of Aunsbjerg, which has now belonged to the family for almost 165 years. He took a very different path in his education, completing his studies as a pharmacist in 1887. After various positions, including some abroad, he became manager of Odense Løve Apotek in 1894, which he took over in 1908. He also owned the company Gustav Lotze, which he handed over in 1919 to the Danish Medicinal and Chemical Company along with its ever-active board. He was also a member of the boards of many associations, including Odense City Public Collections, the Pharmaceutical Support Society, the Historical Society for Odense and Assens Counties, chairman of the Odense Music Association, and from 1935 a board member of the Gunderslevholm branch of the Neergaard family.

He was a very outgoing and active man, also deeply involved in the work at Aunsbjerg. He and his wife, Christiane Charlotte Boeck (1871–1959)—adopted by pharmacist and state councillor Ernst Gustav Lotze and Christiane Charlotte Boeck—married in 1893 and lived their entire lives in Odense, though they spent much time at Aunsbjerg, especially during the summers. They had three daughters: Ebba, Henny, and Bodil. When he bought out his brother Harald in 1916, he modernized the old timber-framed main building, whose cellars are believed to date from the 14th century, and in 1918 added an entirely new Renaissance-style wing. This wing is considered very successful in itself and integrates well with the overall structure despite the change in style. The dates and initials on the buildings testify to the family’s activity over the years. After a fire in part of the farm in the 1920s, a spacious inspector’s residence and new farm buildings were constructed farther from the main building. The garden has always been maintained in a stately manner, with walkways and trimmed hedges. Sjerslev Churchbelonged to Aunsbjerg until the 1970s, and the church houses a modern epitaph dedicated to pharmacist Peter Johansen de Neergaard—a rather unusual honor today.

Den anden søster Henny (1899-1958) blev gift med oberstløjtnant Axel Arendrup.

Den yngste datter, Bodil (1901-96), overtog Aunsbjerg ved Peter Johansens død i 1940. Hun blev gift i 1924 med Johannes Preetzmann (1891-1960), søn af jægermester Sophus Fr. Julius Preetzmann til Frijsenvold og Juliane Marie Honnens de Lichtenberg. Bodil, der havde været landvæsenselev på Fuglebjerggaard, og Johannes boede i inspektørboligen på Aunsbjerg. I 1959 døde moderen og 1960 Johannes. I 1962 døde deres søn Holger Neergaard Preetzmann, begravet på sin 33-års fødselsdag, og efterlod sig enke og datteren Lily, og et ufødt barn, senere »lille Holger«, født i 1962, som idag ejer Aunsbjerg.

Holger Neergaard Preetzmann (lille Holger) har med liv og sjæl taget fat på opgaven, og ved slægtsforeningens sommerudflugt i 1997 var man i fuld gang med at istandsætte hovedbygningen, med bl.a. nyt tag, ligesom andre bygninger var under restaurering. Alle avlslænger - og dem er der mange af - var i særdeles fin og velholdt stand. Den gamle historiske gård er i gode hænder.

The youngest daughter, Bodil (1901–1996), took over Aunsbjerg upon Peter Johansen’s death in 1940. She married in 1924 Johannes Preetzmann (1891–1960), son of hunting master Sophus Fr. Julius Preetzmann of Frijsenvold and Juliane Marie Honnens de Lichtenberg. Bodil, who had trained in agriculture at Fuglebjerggaard, and Johannes lived in the inspector’s residence at Aunsbjerg. Her mother died in 1959 and Johannes in 1960. In 1962, their son Holger Neergaard Preetzmann passed away, buried on his 33rd birthday, leaving behind a widow and daughter Lily, as well as an unborn child, later named “little Holger”, born in 1962, who today owns Aunsbjerg.

Holger Neergaard Preetzmann (little Holger) has devoted himself wholeheartedly to the estate. During the family association’s summer excursion in 1997, restoration of the main building was well underway, including a new roof, and other buildings were being renovated. All the farm wings—and there are many—were in particularly fine and well-maintained condition. The historic estate is clearly in good hands.