Stamtavle III - Pedigree III

   


Peter Johansen de Neergaard (1769-1835) søn af Kanceliråd Johan Thomas de Neergaard (1745-1806) og Anna Joachimine Quistgaard (1750-1829). Det er Peter Johansen som er gundlæggeren af den Gunderslevholmske Gren af slægten de Neergaard. Mere om ham findes under Historie.

Peter Johansen de Neergaard (1769-1835) son of Chancellor Johan Thomas de Neergaard (1745-1806) and Anna Joachimine Quistgaard (1750-1829). It is Peter Johansen who is the founder of the Gunderslevholm branch of the family de Neergaard. More about him can be found under History.



Derefter Peter Johansen's tre sønner af første ægteskab med Elisabeth Jacobine Vilhelmine Mourier (1769-1813). 
  1. Johan Ferdinand (1796-1849) se stamtavle VI
  2. Carl (1800-1850) uden efterkommere 
  3. Peter Johansen (1803-1872) se stamtavle V

Then Peter Johansen's three sons by first marriage to Elisabeth Jacobine Vilhelmine Mourier (1769-1813). 
  1. Johan Ferdinand (1796-1849)'s family tree VI
  2. Carl (1800-1850) without descendants
  3. Peter Johansen (1803-1872)'s family tree V



2. Carl Neergaard (1800-1850) godsejer og politiker

2. Carl Neergaard (1800-1850) landowner and politician

Han blev født 2. marts 1800 pà Ringsted Kloster, og da forældrene i 1804 flyttede til Gunderslevholm, var det her, han havde »sin lykkelige barndom«. Carl blev student fra Roskilde i 1819. 


Carl flyttede ned på Lolland til hans fars nyerhvervede gods Fuglsang og Priorskov i 1821. I 1826 erhvervede han Nørlund gods og flyttede dertil.  Efter faren, Peter Johansen's død i 1830, overtog Carl Gunderslevholm, Castrup og Gyldenholm skovgods og Antvorskov skovene, som han drev med stor ildhu.

Først i 26. oktober 1832 giftede Carl sig med sin halvkusine Elisabeth (Betzy) Arnoldine de Fine Mourier (1801-1883). Ægteskabet forblev barnløst.


I 1840'erne dukkede sagen om afløsning af fastegårdene i Danmark igen op, og den blev snart et brændende, politisk emne. Fastevæsenet var jo en gammel institution, stammende helt fra renæssancetiden, og i forbindelse med reformerne i 1700-tallet blev dette emne også taget op som led i den almindelige frihedsdebat. I 1849 nedsattes den Store Landsbrugskommission, i hvilken Carl fik sæde. Kort for sin død nåede han at få lavet en plan for fastegodsets afvikling på Gunderslevholm, hvorved de forste par gårde i Stenstrup blev solgt inden 1850 og ca. halvdelen senere hen. Det meget store skovdistrikt under Gunderslevholm, Castrup, det daværende Gyldenholmske skovgods og Antvorskov skovene - det meste af det nuværende Valdemarskilde - i alt ca 4.300 tdr. land, omfattede Carl med den allerstørste interesse.

Politisk virke

1832 blev han medlem af Nationalbankens repræsentantskab, 1833 medstifter og nœstformand og fra 1845 formand for Sorø Amts Landøkonomisk Selskab (SALS), 1834-48 medlem af Stænderforsamlingen for Østifterne i Roskilde, de sidste år sammen med broderen på Fuglsang, 1839 landvæsenskommissær.

Den 28. juni 1840 bliver Carl Ridder af Dannebrog - samme dag som broderen - og i 1841 udnævnt til etatsråd. Fra 1841-44 medlem af statsskovkommissionen, i 1841 medlem af Sorø Amtsråd, i 1841-49 formand for forstanderskabet (sognerådsformand) for Gunderslev sogn, 1845 medlem af direktionen for Landstutterivæsenet, 1839 medlem af Det kgl. Landhusholdningsselskab og fra 1848 en af dets tre præsidenter.

Fra 5. oktober 1848 til 5. juni 1849 medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling, 1849 af den Store Landbrugskommission og til sidst, fra 29. december 1849 til sin død, medlem af Rigsdagen (Landstinget).

Han havde en uhyre mængde af offentlige hverv, særlig i betragtning af at han jo drev begge sine hovedgårde med stor iver. Hertil kom administrationen af det meget store fæstegods og de store skove, der i hans tid blev stærkt forbedrede. Af de mange hverv optog Statsskovkommissionen, Standerforsamlingen i Roskilde, den grundlovgivende Rigsforsamling og den Store Landbrugskommission ham mest.

Imidlertid havde han ingen livsarvinger og han gjorde det helt usædvantige i testamentet at dele godset til to arvinger, nogenlunde i to lige store dele efter hartkornet (skattevaerdien) at dømme, men langtfra efter arealet. Det egentlige Gunderslerholm i Gunderslev, Skelby og lidt i Vallensved sogne gik til brodersønnen fra Fuglsang,  Johan Thomas Oluf de Neergaard (1834-1921) mens den evrige del: Castrup, Charlottendal og de mellemliggende skove og bondergods ved lodtrækning skulle tilfalde ét af de 7 børn fra Førslev. Således blev  Charles (1839-1903) ejer af Castrup venstre skovdistrikt.


He was born on March 2, 1800 at Ringsted Kloster, and when his parents moved to Gunderslevholm in 1804, it was here that he had "his happy childhood". Carl ended what is equivalent to high-school from Roskilde in 1819.

Carl moved down to Lolland to his fathers newly acquired estate Fuglsang and Priorskov in 1821. In 1826 he acquired Nørlund estate and moved there. After his father, Peter Johansen's death in 1830, Carl took over Gunderslevholm, Castrup and Gyldenholm forest estates as well as Antvorskov the forests, which he ran with great fervor.

It was not until October 26, 1832, that Carl married his half-cousin Elisabeth (Betzy) Arnoldine de Fine Mourier (1801-1883). The marriage remained childless.

In the 1840s, the issue of replacing the Lent farms in Denmark reappeared, and it soon became a burning, political issue. Fasting was, after all, an old institution, dating from the Renaissance, and in connection with the reforms of the 18th century, this subject was also taken up as part of the general freedom debate. In 1849 the Great Agricultural Commission was set up, in which Carl was given a seat. Shortly before his death, he managed to make a plan for the settlement of the real estate on Gunderslevholm, whereby the first few farms in Stenstrup were sold before 1850 and approx. half later. The very large forest district under Gunderslevholm, Castrup, the then Gyldenholm forest estate and the Antvorskov forests - most of the current Valdemarskilde - a total of about 4,300 acres of land, Carl included with the greatest interest.

Political activity

In 1832 he became a member of Danmarks National Bank's Board of Representatives, in 1833 co-founder and deputy chairman and from 1845 chairman of Sorø County Agricultural Society (SALS), 1834-48 member of the Estates Assembly for Østifterne in Roskilde, the last years with his brother at Fuglsang, 1839 agricultural commissioner.

On June 28, 1840, Carl became Knight of Dannebrog - the same day as his brother - and in 1841 was appointed state councilor. From 1841-44 member of the State Forest Commission, in 1841 member of Sorø County Council, in 1841-49 chairman of the board of trustees (parish council chairman) of Gunderslev parish, 1845 member of the board of the Landstutterivæsenet, 1839 member of the Royal Landhusholdningsselskab and from 1848 one of its three presidents.

From 5 October 1848 to 5 June 1849 member of the Constituent Assembly, 1849 of the Great Agricultural Commission and finally, from 29 December 1849 until his death, member of the Parlement (Landsting).

He had an enormous amount of public office functions, especially considering that he ran both his main farms with great zeal. To this was added the administration of the very large holdings and the large forests, which in his time were greatly improved. Of the many tasks, the State Forest Commission, the Standing Assembly in Roskilde, the Constituent Assembly in the Parlement and the Great Agricultural Commission occupied him the most.

However, he had no living heirs and he made a quite unusual will in which he divided the estate into two heirs, roughly in two equal parts according to the hartkornet (tax value), but not according to the surface. The actual Gunderslerholm in Gunderslev, Skelby and a little in Vallensved parish went to the nephew from Fuglsang,  Johan Thomas Oluf de Neergaard (1834-1921) while the other part: Castrup, Charlottendal and the intermediate forests and farmsteads were to be drawn lot among the 7 children from Førslev estate. Thus  Charles (1839-1903), became the owner of Castrup left forest district.